• Projektejer

    Institut for Børnekultur

  • Projektperiode

    2020 - 2021

  • Inspirationsmateriale

En mands skrald er
en anden mands skat

En farverig collage lavet af forskellige udklippede papirdele. Collagen har et centralt cirkulært mønster med lag, der stråler udad. Det inderste lag indeholder billeder af frugter som granatæbler og appelsiner, omgivet af lag af blomster og andre naturlige elementer i levende farver, herunder gul, grøn, blå, lilla og pink.

Genbrugskunst på skemaet

På hjemmeskoleskemaet var temaet ”Materialer”, og eleverne skulle i den sammenhæng lære om, hvad materialitet er for en størrelse, og hvordan man kan bruge almindelige hverdagsmaterialer på nye og kreative måder. Det blev til forløbet ”From Trash To Treasure”.

 

Eleverne startede med at modtage nogle inspirationsvideoer fra Institut for Børnekultur med gode råd og ideer til, hvordan man kunne gribe genbrugskunst an.

Herefter samlede eleverne hverdagsskrald ind derhjemme ind og forvandlede æggebakker, dåser og andre restprodukter til et finurligt og fantasifuldt univers af monstre, robotter, collager, funktionelle iPhone-højtalere og meget mere.

 

Til slut blev kunst- og designværkerne ferniseret online, og de seje elever fra Aktiv-Schule Erfurt modtog et særligt diplom fra Institut for Børnekultur som tak for at være med til, med maleren Edgar Degas’ ord, at sætte fokus på, at ”Kunst ikke er det, du ser, men det, som du får andre til at se”.

værktøjskasse

Genbrugskunst

Kontakt