Kulturmødet Mors er lig med samhørighed, håb og nye horisonter. I tre dage er kunstnere, kulturformidlere, forskere, magthavere, meningsdannere og borgere samlet for at blive klogere på sig selv, hinanden og det samfund, vi er en del af.
Og det er der brug for. Måske mere end nogensinde.
Men dykker man ned i programmet for 2025-udgaven, er der blinde vinkler.
En filtrering viser, at der kun var omkring 50 programpunkter – ud af cirka 700 – der handlede om børn eller havde børn som målgruppe. Ud af de 50 programpunkter var der blot cirka 10 panelsamtaler, der kredsede om børnekultur. Og kun i ét af panelerne var der rent faktisk et barn blandt deltagerne. Som i et eneste.
Dertil kommer selve indretningen af Kulturmødet. De yngste generationers base, Børnenes Kulturmøde, er nemlig totalt afkoblet fra resten af området. En del af det handler sikkert om praktik og logistik, men signalet er ikke til at misforstå: Der er det rigtige Kulturmøde. Og så er der børnenes.
Kulturmødet Mors har ikke tøvet med at kalde dette års udgave »det største og mest ambitiøse nogensinde«. Men det bliver først for alvor ambitiøst, hvis man tør zoome helt ind på de generationer, der skal tegne vores fremtid. Og give dem den plads, de fortjener. Også helt bogstaveligt talt.
Læs leder af Institut for Børnekultur Camilla Høgs debatindlæg i Kulturmonitor:
Kære Kulturmødet Mors: Giv nu børnene den plads, de fortjener
_____
Yderligere kommentarer fra Camilla Høg:
I debatindlægget svarer Kulturmødet Mors direktør, Caspar Ryttergaard, på kritikken, og i den forbindelse kalder han de tal, der fremlægges, for »ikke retvisende«. Men dykker man ned i Kulturmødets samlede program for 2025 og søger på programpunkter, der omhandler børn og børnekultur, når man frem til de tal, der nævnes i indlægget.
I programmet er Børnenes Kulturmøde kategoriseret som én samlet begivenhed – i modsætning til de øvrige arrangementer på Kulturmødet, der er kategoriseret som selvstændige begivenheder. Et valg, der heller ikke ligefrem øger børnenes synlighed.
Jeg anerkender fuldt ud, at Børnenes Kulturmøde – isoleret set – er spækket med børn og aktiviteter for børn. Men det ændrer ikke ved, at børnene er ret usynlige i Kulturmødets program – og rent fysisk afkoblet fra resten af Kulturmødet.
Jeg er glad for, at vi har fået åbnet for samtalen om prioriteringen af børnekultur – i det her tilfælde på Kulturmødet. Og jeg håber, at den ikke stopper her.