Det Børnekulturelle Arbejdsrum 2025: Over 150 beslutningstagere tog arbejdshandskerne på
Forleden afholdt Institut for Børnekultur den anden udgave af den nationale konference Det Børnekulturelle Arbejdsrum, som i år satte fokus på kunsten og kulturens udfordringer – og ikke mindst muligheder – i grundskolen. Og budskabet var ikke til at misforstå
Skolemad og skærmpolitik. PDO og inklusion. Kvalitetsprogram og frisættelse.
Dagsordener er der nok af, når det gælder grundskolen.
Men hvad med kunsten og kulturen? Hvordan sikrer vi, at kunsten og kulturens potentiale forløses og forankres ude i klasselokalerne – med udgangspunkt i folkeskolens formålsparagraf? Og hvordan samarbejder vi bedst, så alle børn – uanset geografi og socioøkonomiske forhold – får adgang til kunst og kultur?
Det var nogle af de spørgsmål, der blev drøftet, da Institut for Børnekultur forleden afholdt den anden udgave af den nationale konference Det Børnekulturelle Arbejdsrum i smukke rammer på Carlsberg Museum & Business Centre. Et årligt mødeformat, som bringer en lang række beslutningstagere fra over halvdelen af landets kommuner – fra både børne- og ungesektoren og kunst- og kulturverdenen – sammen i et aktivt arbejdsrum med ét klart formål: At omsætte gode ideer og intentioner til konkrete aftaler og handlinger, der forankrer kunst og kultur i børnenes rammesatte hverdag.
Opgør med silotænkning
I år var fokus på grundskolen, og afsættet var tydeligt: Siloerne mellem kulturverdenen og skoleverdenen skal brydes ned, og grundskolens momentum skal udnyttes. Et momentum, der ikke mindst er opstået i kølvandet på folkeskolens nye kvalitetsprogram, som åbner helt nye døre for kunsten og kulturens rolle i klasseværelserne.
Socialdemokratiets kulturordfører, Mogens Jensen, stod for åbningstalen, hvorefter Institut for Børnekulturs leder, Camilla Høg, tog ordet og opfordrede til et endegyldigt opgør med silotænkningen. Løsningen er nemlig et tæt og tværfagligt samarbejde, hvor vi lytter til hinanden – på tværs af brancher, fagligheder og kommuner – lød budskabet fra Camilla Høg:
»Vi er mange, der gerne vil noget med grundskolen og måske ikke altid har blik for alle de andre dagsordener, der er på spil i grundskolen: skolemad, skærmpolitik, inklusion, PDO, kvalitetsprogram og frisættelse. Det er derfor, vi har inviteret jer ind i et aktivt arbejdsrum. Vi skal nemlig stoppe med at tale om hinanden og blive bedre til at tale med hinanden.«
Tog derfra med konkrete løsninger
Konferencens hovedindslag var fire såkaldte arbejdsrum – organisering, deltagelse, kvalitet og tilgængelighed – hvor deltagerne drøftede, hvordan man løser de konkrete udfordringer, der knytter sig til arbejdet med kunst og kultur i grundskolen. Med udgangspunkt i de fire overskrifter og fra vidt forskellige perspektiver: lærernes, skoleledernes, skolechefernes, kunstnernes, kulturformidlernes, kulturchefernes, politikernes, forskernes.
En af konferencens cirka 150 deltagere var Gry Bruun Nielsen, som er lærer på SkoleCenter Hirtshals og formand for børne-, fritids- og undervisningsudvalget i Hjørring Kommune. Hun var en del af arbejdsrummet kvalitet, og som forberedelse til konferencen havde hun taget en udfordring med fra sit eget arbejdsliv. En udfordring, der handlede om mod.
»Hvordan sikrer man det nødvendige mod hos lærerne, så de tør tænke greb fra kunsten og kulturens verden ind i undervisningen? Det er vigtigt, at underviserne har modet til at kaste sig ud i nye projekter. Og her kommer kunsten og kulturen ind i billedet – uanset om det er i dansk, fysik eller kemi,« forklarede Gry Bruun Nielsen, som mener, at den konkrete udfordring – ligesom andre udfordringer inden for samspillet mellem skole, kunst og kultur – skal løses i fællesskab og på tværs af fagligheder:
»Det handler selvfølgelig om, hvad man kan gøre på de enkelte skoler for at sikre, at flere ser en værdi i at inddrage kunsten. Men det er også en politisk opgave: Hvad kan man som organisation gøre, for at det bliver legalt og endda ønskværdigt at åbne skolen mere op og tænke kunsten mere ind?«
Gry Bruun Nielsen tog fra Det Børnekulturelle Arbejdsrum med flere konkrete forslag til, hvordan hun sikrer en nemmere vej for kunsten og kulturen ind i klasselokalet. Både i sit arbejde som lærer og i sit politiske virke.
»I arbejdsrummet var der blandt andet en deltager fra et museum, som nævnte, at de havde haft stor succes med lærerdage. Simpelthen workshops, hvor de klæder lokale undervisere på og giver dem konkrete indspark til, hvordan de kan arbejde med kunsten i en fagsammenhæng. Det var et af de forslag, hvor jeg tænkte: Det skal vi implementere i morgen,« sagde hun.
»Der er ikke grænser for, hvad skolen skal løse«
Også Andreas Rasch-Christensen – forskningschef ved VIA University College og bestyrelsesmedlem ved Institut for Børnekultur – var en del af arbejdsrummet kvalitet.
Han påpegede blandt andet, at man er nødt til at gå til arbejdet med udgangspunkt i skolernes virkelighed, som i forvejen er presset. Ellers giver det ikke mening.
»Der er ikke grænser for, hvad skolen skal løse: trivsel, bæredygtighed, krigen i Ukraine. Derfor skal det her foregå på skolens præmisser. Det betyder ikke, at man ikke skal samarbejde. Det betyder heller ikke, at man ikke skal blive klogere,« sagde han og fortsatte:
»Skolerne kan noget ganske særligt – og det ganske særlige er funderet i skolernes fag, formål og pædagogiske aktiviteter. Og der kan vi nå rigtig langt. Men vi kan ikke bare blive ved med at lægge oveni – så løser man ikke de problemer, som grundskolen står i.«
Samme budskab kom fra Camilla Høg, leder af Institut for Børnekultur, før hun vendte tilbage til sin indledende pointe om, at der kun findes én vej, hvis forankringen af kunsten og kulturen i grundskolen skal lykkes. En pointe, som gik igen hele dagen – også i de fire arbejdsrum.
»Det her er et fælles ansvar mellem skoleverdenen og kulturaktører. Vi kommer ikke udenom, at det tværfaglige samarbejde er udfordrende, for det er nemt at sende aben videre. Men hvis vi vil skabe bæredygtige løsninger, som stiller kunsten og kulturen til rådighed som mulighedsskabende rum for børnene, må vi gøre det i fællesskab,« afsluttede Camilla Høg.
Det Børnekulturelle Arbejdsrum afholdes igen til oktober næste år, hvor fokus er på kunst og kultur i fritidspædagogikken.
BAGGRUND
Det Børnekulturelle Arbejdsrum blev afholdt første gang i 2024, hvor fokus var på kunst og kultur i dagtilbud. Mødeformatet er skabt af Institut for Børnekultur, som er et nationalt videns-, udviklings-, og projektcenter, der arbejder for at fremme og forankre børnekulturen i Danmark. Instituttet arbejder med afsæt i forskning og praksisnære erfaringer fra over 20 års arbejde med børnekultur – og i samarbejde med nationale og internationale aktører inden for kunst, kultur, forskning og uddannelse. Det Børnekulturelle Arbejdsrum afholdes igen til oktober 2026 – denne gang med fokus på kunst og kultur i klubber og SFO’er.