5. juni 2025

Det Børnekulturelle Arbejdsrum 2025 tager form: Nu er programmet klar 

 

Til efteråret – den 23. oktober – afholder Institut for Børnekultur den anden udgave Det Børnekulturelle Arbejdsrum. Denne gang på Carlsberg Museum & Business Centre i København – og denne gang med fokus på børnekulturens udfordringer og muligheder i grundskolen. 

 

V samler endnu en gang beslutningstagere fra børne- og ungesektoren og kunst- og kulturverdenen for at diskutere udfordringer og løsningsmuligheder, så vi sikrer, at kunsten og kulturen forankres i en forandret skolevirkelighed.

 

Stærke navne på plakaten

Hovedpunktet på programmet er arbejdsrummene – inddelt i fire temaer – hvor de gode ideer omsættes til konkrete løsninger. Derudover vil dagen bestå af en række oplæg, hvor man blandt andet kan opleve direktør for Kulturens Analyseinstitut Esben Danielsen, leder af Institut for Børnekultur Camilla Høg og tegner, forfatter og filminstruktør Anders Morgenthaler.

 

Dagen brydes op af to kunstneriske intermezzoer, som kunstneren Wendy Plovmand står for. 

 

Derudover er også kunstner Gudrun Hasle, formidlingschef på Kunsten Museum of Modern Art i Aalborg Peter Juul og sanger, komponist og producer Aisha Thorsen på programmet. Blandt mange, mange andre. 

 

Vi glæder os til at tage arbejdshandskerne på. 

 

Se det fulde program her    Kontakt os